Coraline derefter

Coraline vågnede og kom i tanke om at hun skulle i skole. Selvom at det ikke var det hun havde mest lyst til stod hun alligevel op. Hun gik ned til sine forældre, som sad og spiste morgenmad. ” Godmorgen skat” sagde hendes mor. Hendes far så meget træt ud, ligesom han altid gjorde. Da Coraline havde spist morgenmad, gik hun op og børstede tænder og tog sin nye skoleuniform på, som hun havde lagt frem dagen før. Coraline skulle i skole og hun fandt ud af at det måske ikke var det værste nogensinde. Hun vidste nemlig at hvis hun kunne klare den anden mor, så var ingenting hun ikke kunne klare.
 Da hun kom hjem igen ville hun finde ud af hvad hun skulle lave. Coraline vidste at hun ikke behøvede at bekymre sig om den anden mor og hendes hånd og det var hun virkelig glad for, for nu kunne hun begynde at tænke på hvad hun rent faktisk godt kunne tænke sig at lave. Hun tænkte på Hr. Bobo, den tossede gamle mand ovenpå. Hun havde faktisk lyst til at gå op til ham og se hans lejlighed. Da hun stod ved hans dør blev hun lidt nervøs. Hvad nu hvis der var ligeså mærkeligt som i den anden verden. Men så slemt kunne det jo ikke være. Så hun bankede på. Der var ingen, der åbnede døren så hun besluttede sig for at gå ind. 
Der så til hendes store overraskelse meget normalt ud. Der var ikke noget musecirkus at se, men hun kunne heller ikke se Hr. Bobo. Hun kaldte på ham og han kom frem fra et lille rum bagest i lejligheden. Han hilste overrasket på hende og spurgte hvad hun mon lavede her. Coraline sagde at hun bare ville kigge forbi og at der ikke var nogen der åbnede da hun bankede på. Hun var en smule overrasket over hvor pænt han tog det. ”Vil du have lidt varm kakao” spurgte han. Det ville hun gerne. Da hun fik det, fortalte han hvad han hvad han lavede da han var ung. Han fortalte at han var instruktør på "de skrå brædder" og derfor arbejdede han sammen med frøken Spink og frøken Forcible. "Wow" sagde Coraline, "det vidste jeg slet ikke". "Hvordan var det så"? "De var faktisk rigtig dygtige"."De kunne alt hvad man ville have dem til"."Okay" sagde Coraline lidt overrasket. Men nu er der ikke noget teater længere. "Hvad med musecirkusset"? Spurgte Coraline. "Det er jo rimelig svært at lave et cirkus med mus, så det går ikke så godt". Det kunne hun godt forstå. "Nå, jeg skal jo også videre" sagde Coraline.
Hun gik ned til hendes lejlighed og lavede de lektier hun havde fået for. Hun tænkte at det nok var bedst at lave dem selvom at hun ikke havde så meget lyst. Da der var aftensmad, havde hendes mor for en gangs skyld lavet mad. Det var lasagne. Coraline hadede lasagne, men hun spiste det alligevel og det smagte faktisk ikke så slemt. Da Coraline lå i sengen den aften tænkte hun over alt det, der var sket det sidste stykke tid. Hun tænkte på alt det hun havde lært og at hun faktisk ikke har haft det lige så godt som hun har det nu, i rigtig lang tid.